Du er her: 2012

Vær med! 100%-dagen

April 2012

Lørdag, den 21. april 2012 blev der demonstreret i Flensborg for at sikre landet Slesvig-Holstens tilskud til de danske skoler. Vi mødtes kl. 10 ved Exe, hvorfra optoget gennem byen startede. En time senere var der stormøde ved havnespidsen. Aktivitetshuset tilbød at lave kampagnemateriale til 100%-dagen: Tryk af T-shirt:
- tryk af "smiley-logo" på medbragt lys (!) T-shirt 2 EUR
- tryk af "Vi kæmper videre!"-logo på medbragt T-shirt 2 EUR
- tryk af "Jeg er 100% værd!"-slogan på medbragt T-shirt 1,50 EUR
Tryk og ind svejsning af A3-plakat til 1 EUR


Dockyard festival / 72,5 hours Schlachthof

Maj 2012

Det, der engang begyndte som en del af festlighederne for Flensborg bys 725-års jubilæum, fandt i 2012 sted for fjerde gang: den store bydelsfest "72,5 hours Schlachthof". Hele pinseweekenden dannede Schlachthof ramme om en stor fest til både store og små og Dockyard festivalen. Aktivitetshuset var præsenteret med T-Shirt-tryk og badges-maskine og flittige medarbejdere hjalpt til ved festivalen om søndagen. Det var Tequila and the Sunrisegang, Supershirt, The Malpractice, Lux og Crashkurs, der festede på SdU-scenen og fik publikummet til at synge og danse!


New Stars Contest

Juni 2012

Fredag, den 08. juni 2012 stod den på koncert i Idrætshallen, for Aktivitetshuset og SdU inviterede for femte gang til New Stars Contest. I alt ni bands fra Sønderjylland og Slesvig dystede foran et stort publikum og en kvalificeret jury om fede priser (bl.a. to koncerter og musikudstyr). Det var Malfunction, Lichtscheu, Tomahawks, Warm Tape, WHAT THE FUNK!, Land in Sicht, LØVE og Lunch With My Hero der stod på scenen. WHAT THE FUNK! vandt New Stars Contest og Warm Tape vandt publikumsprisen!


De danske årsmøder i Sydslesvig 2012

Juni 2012 

I 2012 fandt de danske årsmøder i Sydslesvig sted i dagene 08.-10.06. under mottoet ”Sydslesvig – en spændende melodi”. Aktivitetshuset holdt åbent lørdag, den 09.06. fra kl. 10.00 – 14.00 til alle interesserede, der ville se huset eller udstillingen v/ Irene Heese med titlen: ”Intuitive malerier – i abstrakt og konkret, farvet og sort/hvidt”. Desuden kunne vores pavillon besøges på Årsmødepladsen i Flensborg og alle besøgende kunne deltage i en kryds og tværs, vinde kreative præmier eller få trykt en Årsmøde-T-shirt.


Brugermøde

Juni 2012

Den 22.06. fra kl. 16.00 – 17.00 inviterede Aktivitetshusets medarbejdere alle bruger til et brugermøde i husets Mødested. Her var der lejlighed for at give ris og ros, diskutere Aktis tilbud og kursusprogram, udstyr og materiale i værkstederne og komme med ønsker og forslag om forandringer.


Sommerfest

Juni 2012

Fredag den 22. juni blev Aktivitetshusets brugere, venner og medarbejdere inviteret til sommerfest i gården. Der blev budt på grill og mad, skumkys og drikkevarer. Alle gæster medbragte deres gode humør og hyggede sig med at snakke, spise og hygge sig. 


Aktivitetshusets julehygge

December 2012

Traditionen tro arrangerede Aktivitetshuset igen en julehyggedag for alle husets brugere og gæster. Onsdag, den 28. november fra kl. 16.00 - 20.00 kunne de bl.a. lave juledekoration af gran, male julekugler, sy nisser, dreje på en drejebænk eller dyppe lys og smage på årets første julegløgg og æbleskiver.