Du er her: Julehygge

Julehygge

Traditionen tro inviterer Aktivitetshuset en gang om året alle brugere og gæster til en eftermiddag med julehygge. Der bliver serveret gløgg og æbleskiver og alle aldersgrupper er velkommen til at deltage i de kreative tilbud, der er i de forskellige værksteder. Så kom med dine børn, venner og naboer og hyg dig en eftermiddag på Aktivitetshuset! 

Det koster 5 EUR for at være med og prisen inkluderer æbleskiver og gløgg, samt materialet for 1 juledekoration.
Af hensyn til forberedelse beder vi dig om tilmelding på tlf. 0461 150 140 eller send en mail på akti@sdu.de.


Julehygge 2017

Også i år inviterer Aktivitetshuset igen til en fælles Julehygge. Sammen kimer vi juletiden ind onsdagen før den 1. advent: den 29. november 2017 fra kl. 15-18.

Der vil igen være åbne værksteder og du kan med dit klippekort både besøge dem, være kreativ og lave de fineste juledekorationer og julegaver, men du kan også hygge i Info med en kop gløgg og nogle æbleskiver.

Der vil være mulighed for at besøge seks forskellige værksteder, hvor du kan lave juledekorationer i gran (husk en tallerken og et stearinlys), trådstjerner med perler, hjerter og stjerner i træ, snemænd eller kagehuse af småkager, julesæbe eller et ludospil. 

Desuden vil baggården byde på en vinterlig julestemning med lidt godt til ganen og også Infoområdet vil byde på en overraskelse til både børn og unge. 

Så der er aktiviteter til store og til små og du kan tilbringe en hel eftermiddag med at hygge og lige så stille komme i julestemning. Det koster 5 EUR per "nisse" og prisen inkluderer 1 dekoration per værksted, gløgg og æbleskiver. På grund af indkøb er din tilmelding påkrævet senest den 27. november på tlf. 0461 150140 eller send en mail til akti@sdu.de


Julehygge 2016

Julehygge fandt 2016 sted meget tidligt i juletiden, den 23. november. 

Traditionelt var der åbent i syv værksteder: 

Børn og voksne havde mulighed for at lave papirklip, juledekorationer i gran, fuglefoderstationer, juletræer af garn, egern af hasselnødder, malede træskiver og at printe deres eget gavepapir. 

 

 


Julehygge 2015

Julehygge fandt i 2015 sted den den 25. november. 

Traditionen tro tilbød Aktivitetshuset alle brugere og venner at kime julen ind i fællesskab. Der var åbne værksteder, hvor alle kunne hygge og lave juledekorationer i Aktivitetshusets mange forskellige værksteder.

Nisserne kunne lave juledekorationer i gran, papirklip, fremstille makraméarmbånd og elg-brocher. Og hvis man trængte til ro og julestemning, var der æbleskiver og gløgg til både store og små.


Julehygge 2013

Den 27. november fra kl. 16.00 - 19.00 inviterede Aktivitetshuset igen til julehygge for børn og voksne. Der blev ikke kun inviteret til gløgg og æbleskiver, der var også masser af kreativt håndværksarbejde: fyrfadslyse med sandblæste julemotiver, traditionel dansk papirklip med stjerner og hjerter i designpapir, små engle og stearinlys kunne laves, marmoering af julekugler, filtnøgleringe og egne juledekorationer med lys og pynt. 

Billeder kan du ser her: 

 



Julehygge 2012