Du er her: Atelier

Atelier

 


Vejledning i Atelieret

tirsdage
kl. 17 - 19
underviser: Anne Schneider
gratis, tilmelding ikke krævet

Hver tirsdag fra kl. 17 - 19 er der fast vejledning i Atelieret. Nogle tirsdage tilbyder Anne emnerelaterede introduktioner, som du kan finde i dette program. Alle andre tirsdage er der tid til at tage kørekort til værkstedet, arbejde på kreative idéer og projekter, få hjælp i håndtering af værkstedets udstyr og materialer. Bare kig ind, få en hyggelig snak og bliv inspireret til kreativt arbejde.


Sysleaften

torsdag 21.9.2017
onsdag 8.11.2017
tirsdag 5.12.2017
kl. 19 - 21
undervisere: Kirsten Futtrup og Sarah Keppler
gratis, tilmelding ikke krævet

En gang om måneden inviterer Aktivitetshuset til en Sysleaften for alle håndarbejdsvilde. Her kan du slå dig ned, få en kop kaffe og småkager, hygge sammen og gå videre med dit håndarbejde. Det er lige meget om du spinder, strikker, hækler, broderer eller laver andet håndarbejde. Alle er velkommen til en hyggelig aften, hvor vi hjælper hinanden og hører på spændende oplæg.


1762/Glasperler - 3 perler på rad

mandage 25.9. / 2.10. / 9.10.2017
kl. 18 - 21.30
underviser: Lise Paulsen
pris: 32 € + materiale, tilmelding krævet

På dette kursus lærer I at lave en ny perle hver aften. Første aften arbejder I med sølvfolie og sølvtråd og overtrækker perlerne med klarglas. Anden aften prøver I at lave en perle med mønster indeni. Og den sidste aften laver I en perle ligesom de gamle glaskugler, I har leget med som barn.


1759/Puder med farveforløb

tirsdag 26.9.2017
kl. 17 - 19
underviser: Anne Schneider
pris: 5 € + materiale, tilmelding krævet

På denne introduktion lærer du at lave puder med bløde farveforløb. Du arbejder med hvide, lilla, blå, røde og brune tekstilfarver, for at lave puder med lyserøde og blå farveforløb. Først forberedes det hvide lærred, så blandes farverne forsigtigt i forskellige toner og males på puden. Når farverne er tørret og fikseret, lærer du at sy puder med lynlås eller kuvertlukning.


1758/Lær at spinde og forarbejde uld

onsdage 27.9. / 11.10. / 8.11. / 22.11.2017
kl. 18 - 20.30
undervisere: Ute Clausen og Peggy Tulaja
pris 32 €, tilmelding krævet
medbring: spinderok/håndten og uld. Uld kan også købes på kurset.

Dette kursus giver dig en grundig introduktion i at spinde og forarbejde din uld. Du tager din spinderok og/eller håndten med og den uld, du har liggende. Så lærer du, hvilke uldtyper og egenskaber der findes, hvordan ulden forberedes og forarbejdes, kæmmes og kardes, så den er klar til at blive spundet. Efter en introduktion i de forskellige spindeteknikker tager I sammen de første spindeforsøg og leger med farvesammensætningen af ulden. Til sidst vil du have dit eget selvlavede garn færdigt! Og være bidt af at lave mere...


1769/Håndbroderi x 7

lørdag 30.9.2017
kl. 9 - 17
søndag 1.10.2017
kl. 9 - 15
underviser: Anne Kjeldgaard Heiberg
pris: 47 €, tilmelding krævet
medbring: Stof, tråd, sygrej. Der udsendes mere information vedr materialer inden kursusstart.

På dette kursus lærer du syv forskellige håndbroderi-sting at kende og udforske. Der vil være undervisning i en lille komposition, hvilken vi bruger som udgangspunkt for dit helt eget design og broderi. Dit færdige broderi kan senere bruges til f.eks. en taske, et tørklæde, måske et lille tekstilt billede eller noget helt andet.

Vi vil også undersøge, hvilke fantastiske muligheder der ligger i enkle design-kompositioner ved at studere forskellige eksempler, og ikke mindst hvordan vore 7 sting kan bruges kreativt. Det er gode "værktøjer" til fremtidige broderier.

De to dage vil være fyldt med information og inspiration, men der er også masser af tid til den oplevelse det er at fordybe sig i broderiet og se stingene forme sig under fingrene.


1767/Abstrakt maleri

lørdag 7.10.2017
søndag 8.10.2017
kl. 9 - 15.30
underviser: Verner Brems
pris: 42 €, tilmelding krævet
medbring: Tag arbejdstøj på eller med, meget gerne klude af linned eller lign. Maling akrylfarver i følgende farver: Farverne Process Magenta, Process Yellow, Process Cyan og Titan Hvid. Desuden pensler, lærreder eller masonit i f.eks. størrelserne 40 x 50 eller 50 x 60 cm, gamle klude, maletape.

Abstrakt maleri er en weekend med fordybelse og fart på penslen, processer med ekspressivt og eksperimenterende maleri. Vi skal arbejde med opgaver i abstraktioner, male stemninger og poetiske farvesymfonier, idéudvikle på non-figurationer i farverige paletter og "oversætte" det poetiske billede til det fortællende maleri. Lyder det abstrakt? Det er det også. Verner Brems vil guide dig med pensel og dyb stemmeføring gennem akrylmaleriets mange kringelkroge i løbet af weekenden.


1763/Montering af glasperler

tirsdag 10.10.2017
kl. 17 - 19
underviser: Lise Paulsen
pris: 5 € + materiale, tilmelding krævet

Har du lavet eller købt glasperler og ved ikke, hvad du skal gøre med dem nu? Lise vil vise dig, hvordan du kombinerer glasperler med andre smykkedele og monterer dem til at være øreringe, halskæder, øreringe eller ringe.


1764/Julegaver i glas

torsdage 2.11. / 9.11.2017
kl. 18 - 21
underviser: Lise Paulsen
pris: 22 € + materiale, tilmelding krævet

På dette kursus laver du julegaver og julepynt i glas. Lise giver dig gode tips og råd om, hvordan dit juletræ kan blive endnu flottere eller hjælpe dig med at få lavet julegaver som fx skåle eller nisser.


1760/Lampeskærm af papmaché

tirsdage 7.11. / 14.11.2017
kl. 17 - 19
underviser: Anne Schneider
pris: 5 € + materiale, tilmelding krævet

Balloner i forskellige størrelser danner grundlag for denne lampeskærm af papmaché. Du vælger mellem ballonstørrelserne XL eller XXL og laver store lampeskærme til køkken- eller stuebordet. Efter at have fremstillet papmachégrøden og fordelt den på ballonen, skal den tørre i nogle dage. Så er skærmen klar til at blive klædt på med designpapir udefra og males med akrylfarver indeni.


1770/Patchwork - leg med farver

lørdag 11.11.2017
kl. 9 - 17
søndag 12.11.2017
kl. 9 - 15
underviser: Ragnhild Battefeld
pris: 47 €, tilmelding krævet
medbring: Symaskine med håndbog og alt tilbehør, 1/4 inc. fod, evt. quiltefod og overtransportør, rulleskærer plus evt. ny klinge, lineal, underlag, almindeligt sy grej, stof, tråd m.m.

Patchwork er en gammel teknik, hvor man syr stofstrimler af ny stof, rester og beklædning sammen til større stykker stof. Oftest klippes strimlerne i geometriske mønstre, inden de sættes sammen til dekorative mønstre og kan afsluttes med quiltning. På dette kursus får du under kyndig vejledning mulighed for at eksperimentere med farver, strimler, linealer og skæreteknikker. Ragnhild vil gennemgå de forskellige teknikker og tage en del inspiration med, som du kan bruge til dine projekter. Kurset henvender sig både til øvede og mindre øvede.


1768/Sy accessories - fokus på tasker

lørdag 18.11.2017
kl. 9 - 17
søndag 19.11.2017
kl. 9 - 15
underviser: Anne Kjeldgaard Heiberg
pris: 47 €, tilmelding krævet
medbring: Stof, sager til pynt og montering, almindeligt sygrej. Medbring gerne egen symaskine, hvis du har en, ellers kan du låne. Der udsendes flere informationer vedr. materialer inden kursusstart.

Hvad vil du gerne sy i eget design? Et lækkert tørklæde, pynt til bordet, puder til stuen, tøjdyr til en lille ven... eller tasker til dig selv? Vi er åbne for alle ideer, men sætter et særligt fokus på tasker og toiletpunge, som vi kan sy i mange stoftyper og gerne af genbrugsstoffer.

Der vil være forskellige modeller til din inspiration og hjælp til at tegne dit mønster efter egen idé, og vi vil arbejde med at lave flotte monteringer og lukninger, som fx fjederlåse. Udover hvad du har syet i weekenden, får du masser af idéer med hjem til de næste modeller.


1765/Juleglasperler

lørdag 2.12.2017
kl. 10 - 16
underviser: Birgitte Ekholm Gaarsted
pris: 22 € + materiale, tilmelding krævet

Julen nærmer sig, og derfor vil vi lave glasperler med julemotiver på kurset. Du kan både lære at lave glasperler, der ser ud som nissehuer, juletræer, snemænd, snefnug og engle. Perlerne kan efter afkølingen fx monteres til halskæder, mobilhænger, øreringe eller lysholder til juletræet.Forudsætning: Du skal beherske den grundlæggende teknik i at fremstille glasperler.


1761/Broderede træskiver til juletræet

tirsdag 5.12.2017
kl. 17 - 19
underviser: Anne Schneider
pris: 5 € + materiale, tilmelding krævet

Denne unikke pynt til juletræet, julekalenderen eller julegaver kan både laves af børn og voksne. Der vil være motiver klar på introduktionen, men du må selvfølgelig også gerne tegne dine egne motiver. Motiverne overføres på træskiver og der bores huller i markeringerne. Med broderigarn broderer du bagefter i de forskellige huller og de fineste broderede træskiver vil så pynte dit hjem.


1771/Sy undertøj til hele familien

lørdag 9.12.2017
søndag 10.12.2017
kl. 11- 16
underviser: Charlotte Munch
pris: 32 € + materiale, tilmelding krævet
medbring: Symaskine, saks, stof og papir, jersey, tråd, mønsterpapir, elastik og evt. mønstre.

På dette kursus vil "Moster Lotte" undervise i syning af undertøj. Du har mulighed for at sy næsten alt fra trusser, hipster til damer og piger, til boxer tights til mænd og drenge. Og selvfølgelig bh'er. Hvis du vil sy bh'er skal du være noget rutineret i at sy, det kræver præcision. Bh'er syes i specielle materialer, som du har mulighed for at købe på kurset, ligesom mønstre til andet undertøj. Trusser og boxer tights kan syes af almindelig jersey og er skønt til brug af rester.

Send en mail inden kurset til cmunch71@gmail.com, så Charlotte ved, hvilke materialer du har brug for.