Du er her: Lyd

Lyd

Vi har et veludstyret Lydstudie med professionel soft- og hardware, som kan bruges til forskellige lydprojekter - lige fra indtalte tekster og musik til båndoptagelser, du skal redigere. Du kan desuden låne et digitalt portastudie med 16 spor og indbygget harddisk og cd-brænder.

Kørekort

Du skal have et kørekort for at bruge Lydstudiet og udstyret på egen hånd. Du skal være i stand til at bruge udstyret selvhjulpent (som regel mind. 14 år) for at kunne tage det. Kørekortet udstedes af vores vejleder mod et mindre gebyr. Et kørekort giver dig også mulighed for at bruge lydstudiet til dine projekter udenfor vores åbningstider - f.eks. om weekenden.

Vejledning

Kontakt vores værkstedsleder Jesper Balling Jacobsen og få en tid til en individuel vejledning. Almen vejledning i brug af vores udstyr er gratis. Har du brug for undervisning eller ledsagende hjælp til større emner, bedes du kontakte os og få en tilsvarende aftale mod betaling af et mindre gebyr på timebasis. Husk dog at dette ikke er et kommercielt mediehus, du skal altid være indstillet på at arbejde med på opgaverne. Tjek priserne på vores prisliste.

Husk

Lokalerne må ikke bruges kommercielt!
Brug af lokaler sker på eget ansvar!