0 af 2

Udstilling / 23.4.19 - 31.7.19

Detjegikkeharordfor

”Hvis jeg havde ord for det jeg maler, ville mine billeder ikke findes”, siger sydslesvigeren Sabine Lange om sine kunstværker. Disse kunstværker viser hun i Aktivitetshuset fra den 23.4. - 31.7.2019 i udstillingen ”Det har jeg ikke ord for”. Ferniseringen finder sted den 8. maj kl. 19 og alle er hjertelig velkommen.

Program

Sabine Lange er 56 år gammel, født i Flensborg og opvokset i Harreslev. Med rødderne i det danske mindretal er hun gået i den danske skole, lige som hendes far gjorde og også hendes tre børn. Hun er uddannet teknisk tegner og arbejder for et firma, der laver landskabsplanlægning.

Sabine har tegnet siden hun var 15 år gammel og har hele sit liv være meget kreativ. Hun har danset, sunget, skrevet poesi (digte og eventyr) og malet. Blandt andet har Sabine udstillet sine billeder i ”Kunstkilometer” i 2007 og 2008, hun har deltaget i ”Lettes to stories” i Kühlhaus og været med i forskellige danseprojektor med ”Emotional dance”, hvor danserne bestemmer deres egen koreografi.
Udstillingen i Aktivitetshuset viser en rejse igennem Sabine Langes billeder i de sidste 25 år. Sabine fortæller: ”Mine billeder opstår ud fra følelser, når jeg fx møder andre mennesker eller en oplevelse i naturen. Følelserne kan være positive, negative, afslappende, overraskende eller forventningsfulde”.

For det meste er Sabines billeder abstrakte og malet med akrylfarver og pigmenter. En del billeder viser hendes lyst til at eksperimentere med materialer som fx sand, for at give kunstværkerne struktur. Billederne har ikke nogen titel. Sabine tilføjer: ”Jeg har oplevet at mennesker, der ser på mine billeder, føler de følelser, jeg har malet. Derfor har jeg svært ved at give billederne titler. Betragteren skal gerne have mulighed for selv at opdage billedet”.

Detaljer

Fernisering den 23.4.2019 kl. 19