Med rugtufting har vi fået et stort og vedvarende emne ind i Aktivitetshuset - men kender du egentlig til miniversionen af det? På dette kursus vil du kunne fremstille bløde brocher, smykker, mugrugs, hårspænder og små accessoires i løbet af (næsten) ingen tid. Punch needle fungerer på samme måde som rugtufting, men uden at bruge en maskine. Dvs. du prikker med en nål igennem et stykke stof, der er blevet spændt fast i en broderiramme. Tråden, der sidder i nålen, efterlader en sløjfe på bagsiden - mange sløjfer danner en overflade, der enten kan bibeholdes eller klippes op, alt efter hvilket udseende man vil opnå. Rent teknisk set, hører punch needle med ind under emnet ”broderi”, dog er det en del hurtigere og mere simpel.
Kursus nr. 2747
Tilmelding nødvendig!
Dato:
tirsdag 27.10. kl. 17 - 20
Underviser: Maya Trampler
Pris: 18 € + materiale