1 af 3

Udstilling / 19.10. - 24.12.

Mennesker i perspektiv

Fra den 19. oktober frem til jul 2026 udstiller Merit Jochem og Max Franzen malerier under overskriften ”Mennesker i perspektiv” i Aktivitetshuset.

Program

Merit og Max er begge 21 år gamle, kommer fra det danske mindretal og har taget studentereksamen på Duborg-Skolen. Lige nu drager de videre for at tage uddannelser, men har formået at samle malerier og tegninger med mennesker i forskellige perspektiver, der nu vises på Akti.
Merit har taget æstetisk profil på gymnasiet og flytter snart til Krefeld for at læse kommunikationsdesign. Hun arbejder mest med klassiske materialer som blyant, farveblyanter, olie og akvarel, men er også begejstret for forskellige trykteknikker. Merit fortæller, at hun godt kan lide udfordringer og at afprøve alt. Hun har lært at lave staturer i gips og træ, vil vide mere om billedhuggerkunsten og har så mange idéer, hvad hun gerne vil lære endnu. ”Jeg kan godt lide at skabe”, siger hun med et smil og tilføjer: ”Mine motiver er inspireret af mine tanker, erfaringer, oplevelser og følelser. Mange af værkerne er politiske og har et budskab. Derudover kan jeg godt lide at tegne mennesker eller beskæftige mig med mennesker”. I de seneste år har Merit ikke haft så meget tid til at skabe kunst, fordi hun er rejst en del. På rejserne har hun lært at være kreativ forskellige steder og også digitalt. Men især forberedelsen til studiet har krævet energi og tid, så nu glæder Merit sig til at komme i gang og forhåbentlig fortsætte sin opdagelsesrejse for at finde ud af, hvad hendes kunst udgør.
Max læser Medieninformation med fokus film i Flensborg og har haft kemi profil på Duborg-Skolen. Max arbejder med lidt af alt, men mest med olie, akvarel, blyanter og akrylfarver. Desuden er han interesseret i film og analog fotografi og arbejder digitalt med fx Photoshop. Max samler på indtryk og det kan både være stort og småt, der vækker hans interesse. Andre kunstneres værker som malerier, fotos eller film kan vække noget i ham. Men lige så meget kan det være fra verdenen direkte omkring ham eller materialer, som Max begynder at lege med og udforske for at lære begrænsningerne og mulighederne at kende. ”Farver, stemninger, øjeblikke, flyere eller visitkort - alt kan udløse noget i mig, jeg gerne vil forholde mig til”, fortæller Max. I den sidste tid har Max især tegnet mennesker såsom venner eller familiemedlemmer.

Detaljer

Udstillingen kan ses i Aktivitetshusets åbningstid:
mandag, tirsdag, torsdag kl. 10-20
onsdag kl. 10-21
fredag kl. 10-14