0 af 3

Udstilling / 1.10.22 - 31.12.22

UdstillingChanges

Fra den 1. oktober til den 31. december 2022 udstiller Andreas Keese sine kunstværker i Aktivitetshuset. Du er hjertelig inviteret til fernisering den 4. oktober 2022 kl. 17 og får her mulighed for at lære Andreas og hans kunstværker at kende.

Program

Andreas arbejder til daglig i et af SdUs Børne- og Ungdomshuse og har i mange år arbejdet som kunstner ”Sær Grimsvøtn”. For ham er tiden inde at komme med et statement og vise, hvad han aktuelt fokuserer på.
Andreas har læst Freie Bildende Kunst på Free International University i Hamborg og afsluttede studiet i 2012 som Wolfgang Genoux mesterelev. ”Jeg har været kreativ, så langt jeg kan huske. Det at være kreativ og udtrykke mig kunstnerisk har altid været en form for sprog for mig”, fortæller Andreas. Og fortsætter: ”Mit kreative arbejde har ingen grænser. Jeg er ikke bange for at arbejde med forskellige materialer”.
Passende til dette udsagn arbejder Andreas med mange forskellige materialer. Procreate på iPad, papir, træ, sten, ler, lærred, plastik, snor, silikone, tråd, akryl, olie, spraydåser, forskellige tuscher og lak. I sit studie har Andreas desuden afprøvet at arbejde med kød og blod. Inspirationen får han både fra musik, film, litteratur og spændende mennesker. ”Men jeg gider ikke det der mainstream, det skal være spændende, skønt, anderledes. Jeg bevæger mig mere i subkulturer og det kan man se i mine værker”.
Andreas har siden 2005 haft en del udstillinger mellem Hamborg og Flensborg. Blandt andet i fiske auktionshallen i Hamborg, i atelieret Klint på Sild og hans første soloshow i Kellinghusen.

Detaljer

Udstillingen kan ses fra den 1.10. - 31.12.2022
Ferniseringen finder sted den 4.10. kl. 17.